Gi en økologisk gartner

Ved at bruge websitet accepterer du at Coop Crowdfunding anvender cookies. Læs om brug af cookies.  Luk

Gi en økologisk gartner

Hjælp unge økologiske grønsagsavlere i gang - og få flere økologiske grønsager til dit køkken

0,0
0,0
24,9%
75,1
0,0

37.400 kr
Mål: 150.000 kr 


4 stk.
 


82
 


4 dage
Deadline: 2. juli 2017 kl. 17:00 

 Lars Skytte 12.jpgNår du støtter ”Gi en Gartner” er du med til at få flere nye økologiske grønsager i produktion bl.a. nye sommergrønsager, bønner af forskellig art og kål.

 

Danskerne ønsker meget mere økologi og meget gerne fra Danmark.

Økologiske grønsager er en hit, men de gode øko-gartnere er ved at være gråhårede! Vi har brug for en ny generation af økologiske gartnere, som kan dyrke øko-grønt over hele Danmark.

I dag findes der ingen uddannelse som økologisk gartner, hverken i Danmark eller i resten af Norden.

Men der findes vigtig viden og erfaring hos en lille gruppe etablerede økologiske grønsagsavlere og gartnere.

De ”gamle økologer” er indstillet på at dele deres viden, så økologien kan udvikle sig og blive større i Danmark.

Med din støtte finder vi 6 nye økologiske gartnere og hjælper dem i gang. De får hjælp fra erfarne økologiske gartnere i de første 3 dyrknings-år. De får besøg af de erfarne gartnere og de får hjælp til deres dyrknings-udfordringer og -mulighederne. De unge får også en Erfa-gruppe og hjælper andre unge i gang.

Hjælp næste generation af økologer i gang - og dig selv til flere friske danske økologiske grønsager i fremtiden.

 

0031b.jpgLars Skytte er økologisk pionér i Danmark og har i mere end 30 år dyrket økologiske grønsager i Årslev på Fyn. Lars deltager i projektet ”Gi en Gartner” for at kunne hjælpe næste generation af økologiske gartnere godt i gang.

 

Økologisk Landsforening arbejder for at skabe sunde, næringsrige fødevarer i pagt med naturen

Økologisk Landsforening arbejder for at skabe sunde, næringsrige fødevarer i pagt med naturen, med respekt for levende væsner og ved at undgå produktionsmetoder, som vi ikke kender konsekvenserne af.  Vi tager vare på naturen, dyrene og din sundhed. 

Foreningen består af 2500 danskere, 213 økologiske fødevarevirksomheder og 922 økologiske landmænd, der alle støtter ideen om, at en større del af landbruget og fødevareproduktionen i Danmark skal være økologisk.

Økologisk Landsforening ligger i Århus, hvor 60 medarbejdere dagligt arbejder med at udvikle bedre økologiske landbrugsmetoder, bedre dyrevelfærd og mindre klimabelastning. Samtidig hjælper foreningen med at fremme sundere fremtidssikret mad, tilgængelighed af økologiske fødevarer og bedre politiske vilkår for økologiske landmænd og virksomheder.

 0031c.jpgDanske økologiske Hokkaido-græskar er én af de grønsager, som økologiske gartnere har introduceret til danskerne inden for de sidste 10 år.

 

 Hvert bidrag gør en forskel for vores fremtidige miljø, sundhed og dyrevelfærd – også dit bidrag! 

Beløbet dækker omkostninger til: 

  • Rekruttering og involvering af 6 nye økologiske gartnere i Danmark.
  • Etablering og koordinering af mentor-ordning til 6 nye gartnere
  • Kørsels og godtgørelse til de erfarne gartnere
  • Undervisningsmaterialer til de nye økologiske gartnere

 NYT BELØB: 150.000,-

Vi har pr. 5 Maj reduceret projektbeløbet fra 330.000  til 150.000 kr. da det har vist sig muligt at skaffe delvis finansiering på anden vis. Indholdet af projektet er uændret.


Beskrivelsen er typisk skrevet af projektejer selv. Coop Crowdfunding tager ikke ansvar for indholdet af beskrivelsen.

Belønninger

Hjælp økologien frem i Danmark

Du hjælper økologien frem i Danmark, giver de nye gartnere et vigtigt skub på vejen og du kommer med i vores aftenbøn

Ubegrænset 100 kr
Støt nu
Specialdesignet øko-bomulds t-shirt med grønsags-støtte-tryk

Du modtager en specialdesignet øko-bomulds t-shirt med grønsags-støtte-tryk.

Ubegrænset 500 kr
Støt nu
Årstiden kasse og magasinet ØKOLOGISK tilsendt

Du modtager en kasse med årstidens frugt og grønt.
 
Du bliver også ”ØKO-VEN” med Økologisk Landsforening, og får vores magasin ØKOLOGISK tilsendt 4 gange om året.

Du modtager en special-designet øko-bomulds T-shirt med grønsags-støtte-tryk.

Ubegrænset 1.200 kr
Støt nu
Specialdesignet øko-bomulds t-shirt med grønsags-støtte-tryk samt Årstidens kasse, ØKOLOGISK magasinet og sommer-rundvisning

Du modtager en specialdesignet øko-bomulds t-shirt med grønsags-støtte-tryk.

Du modtager en bæredygtig rejsetaske med grønsags-støtte-tryk.

Du bliver ”ØKO-VEN” med Økologisk Landsforening, og får vores magasin ØKOLOGISK tilsendt 4 gange om året.
 
Du får en sommer-rundvisning for op til 10-personer hos en ny økologisk gartner nær ved dig. Vi sørger for transport til din udflugt, så du og dine gæster kommer godt frem og tilbage.

Ubegrænset 10.000 kr
Støt nu
Om virksomheden
Navn Økologisk Landsforening
CVR 13038139
Region Midtjylland
Sektor Landbrug, gartneri og skovbrug
Selskabsform Forening

Se oplysninger i CVR-registeret
Se oplysninger på proff.dk


Coop Crowdfunding tager ikke ansvar for indholdet af eksterne sider.

Bidragsydere

Alle bidragsydere
37.400 kr

Kort over bidragsydere.

Forum

Forummet er kun tilgængeligt til brugere, der er logget på. Log på eller opret bruger for at få adgang.

Del projektet