Dette projekt er allerede blevet fuldt finansieret og er ikke længere fuldstændig offentlig tilgængelig. Hvis du deltog i finansieringen kan du se projektet ved at logge på.
Elsker du kaffe? – det gør jeg! Hjælp mig med at bringe noget af verdens bedste kaffe til Danmark.
Jeg hedder Søren Sylvest, jeg elsker kaffe, og kaffe har været en stor del af mit liv – både privat og arbejdsmæssigt – de sidste 20 år.
Jeg har været på mange rejser rundt omkring i verden i jagten efter den bedste kaffe, og i starten af 2018 var jeg på en tur rundt i Costa Rica, der er et af verdens førende kaffelande inden for smag, kvalitet og innovation.
På turen mødte jeg blandt andet farmerne Fabricio, Sergio og Manuel på deres tre respektive kaffefarme: Las Gravilias, La Minita og Herbazu. De tre farmere laver en helt særlig form for kaffe, nemlig micro mill-kaffe. Det er fantastisk god kaffe, som normalt er umulig at få fat i, men på grund af min erfaring med kaffe og mit tætte samarbejde med farmere i Costa Rica, har jeg helt ekstraordinært fået mulighed for at købe tre kaffer med hjem, som nu er blevet en del af Estate Coffee-serien.
Nu leder jeg efter folk, der deler min glæde ved kaffe, som vil hjælpe mig med at få endnu mere af den her fantastiske kaffe med hjem, så mange flere danskere kan få adgang til kaffe i verdensklasse.
Det specielle ved den nye Estate-serie er, at alle tre kaffer kommer fra micro mills. Normalt er den kaffe, du får, en blanding af kaffebønner fra forskellige bønder, som så samles og køres på risteri. Med micro mill-kaffe er alle bønner fra samme bonde, hvor de på høstdagen fermenteres og efterfølgende tørres direkte på farmen.
På denne måde er der meget større kontrol med produktet fra start til slut, og man opnår en konsistent kaffe med mange nuancer - en kaffe i meget høj kvalitet.
Sammen med hver farmer har jeg smagt kaffe fra farmens mest lovende partier, så jeg kunne vælge den bedste kaffe at tage med hjem til Danmark.
I min udvælgelse af kaffen registrerer jeg især sødme, syrlighed og balance i smagen. Nuancer og forskellighed i smagen er også vigtige faktorer. Jeg køber kaffe direkte fra farmeren til priser, der er langt over standardprisen i landet, for det er vigtigt for mig at betale en pris, der reflekterer det store arbejde, der ligger bag smagen i koppen.
Det er første gang, Estate Coffee kan præsentere hele 3 kaffer fra Costa Rica. De har gennemgået hver deres forskellige fermenterings- og tørringsproces på farmen og er derefter ristet i København med hver deres individuelle risteprofil, så smagen og den unikke aroma fremhæves bedst muligt. På risteriet anvendes ristemaskiner, der kører på naturgas.
Jeg har arbejdet med og smagt på kaffe fra Costa Rica de seneste 15 år. I 3 af de sidste 4 år har jeg været dommer i ”Cup of Excellence”-konkurrencen, hvor den bedste kaffe i Costa Rica kåres. Jeg har også været med til at udvikle den nye Cirkelkaffe. Jeg ved, hvad jeg snakker om, når det gælder kaffe, og det er vigtigt for mig, at mange flere får adgang til virkelig god kaffe.
Ved at købe noget af den her fantastiske kvalitetskaffe, giver du mig mulighed for at købe endnu mere hjem og på den måde sprede den gode kaffe til – forhåbentlig – hele den danske befolkning.
1) La Minita, Tarrazu Costa Rica (Farmer Sergio Cruz)
La Minita-farmen ligger 2 timers kørsel syd for Costa Ricas hovedstad San Jose og afgrænses i en slags trekant af vejen fra Bustamante og de to floder Candelaria og Tarrazu. Farmens kaffefilosofi er minutiøs indsats i alle faser og bedst mulig forvaltning af et unikt mikroklima for kaffe.
La Minita er Rainforest Alliance-certificeret.
Estate Coffees La Minita lot kommer fra den højest beliggende mark på farmen, 1800 meter over havets overflade (moh). Med en lys, langsom ristning præsenterer La Minita sig som en elegant, ren kaffe med mange lag og en diskret balanceret syrlighed. I eftersmagen findes noter af sirup og chokolade.
2) Herbazu Micromill, West Valley Costa Rica (farmer Manuel Barrantes)
Manuel Barrantes er prisvindende producent og micro mill-pioner. Han var den første i Costa Rica til at se mulighederne og etablere egen micro mill for at sikre optimering af kaffens forskellige processer. Familiefarmen i West Valley ligger 1600 moh, to timers kørsel vest for hovedstaden San Jose.
En klassisk mellemristning giver en struktureret sødmefuld kop med god fylde. I eftersmagen finder man kakaoaftryk og strejf af orange.
3) Las Gravilias, Tarrazu * Costa Rica ØKO (Farmer Fabricio Marin)
Fabricio Marin er økologipioner og 3. generation på Las Gravilias farmen. Den ligger 1400 moh sydvendt lige uden for kaffebyen Frailes med udsigt over Tarrazu floden ca. 1,5 timers kørsel syd for San Jose. Fabricio er meget aktiv i det daglige arbejde på farmen og styrer høst og proces med stor præcision.
Update 27/11-2018: Projektets mål sættes ned, så vi kan være sikre på, at alle der har støttet os indtil videre kan få kaffe til jul. Tak til alle der har støttet os indtil videre!
Beskrivelsen er typisk skrevet af projektejer selv. Coop Crowdfunding tager ikke ansvar for indholdet af beskrivelsen.
1 x 200g La Minita
1 x 6 stk Varlhona mørk chokolade (30g) til kaffe & chokoladesmagning
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
1 x 200g La Minita
1 x 200g Herbazu
1 x 200g Las Gravilias Øko
2 x 6 stk Varlhona mørk chokolade (30g) til kaffe & chokoladesmagning
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
1 x 200g La Minita
1 x 200g Herbazu
1 x 200g Las Gravilias Øko
1 x Hario V60 Glass Coffee brewing kit (Hario
glas kande + V60 dripper + 100 ekstra filtre)
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
4 x 200g La Minita
4 x 200g Herbazu
4 x 200g Las Gravilias Øko
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
3 x 200g La Minita
3 x 200g Herbazu
3 x 200g Las Gravilias Øko
1 x Hario V60 Glass Coffee brewing kit (Hario
glas kande + V60 dripper + 100 ekstra filtre)
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
3 x 200g La Minita
3 x 200g Herbazu
3 x 200g Las Gravilias Øko
1 x Hario V60 Glass Coffee brewing kit* (Hario
glas kande + V60 dripper + 100 ekstra filtre)
1 x Hario V60 Kettle - Buono 120
(præcisionskande til brygning)
*Hario V60 Brew Kit
500 ml GLASS – Glass, Dripper, Filter, Server +
bonus 100 stk Paper Filter 02 værdi 51 kr, i alt
390 kr.
Belønningen er naturligvis inkl. levering.
Navn | Estate Coffee Copenhagen |
CVR | 18179407 |
Region | Hovedstaden |
Sektor | Handel |
Selskabsform | A/S |
Coop Crowdfunding tager ikke ansvar for indholdet af eksterne sider. |